Type 1: Perfektionisten

1’eren bliver blandt andet kaldt for: Perfektionisten – Idealisten – Dommeren – Reformatoren.

1´ere fremstår ofte som uafhængige, idealistiske og rationelle personer med højt moralsæt og stærke synspunkter for, hvad de selv tror på, er rigtigt og forkert – og de mestrer utilsløret eller stiltiende at fejlfinde helt ned til mindste detalje.

”Min personlige standard, for hvad der er ordentligt, rigtigt og korrekt, er høj, og jeg forventer af mig selv – og af andre – at alle lever op til den. Det er let for mig at se, hvis der er fejl, og hvordan de kan forbedres. Jeg er sjældent i tvivl.

Jeg kan godt lide, at der er deadlines, regler og procedurer at holde sig til. På nogle mennesker kan jeg sikkert virke relativ kritisk og perfektionistisk, men det er svært for mig at se bort fra eller acceptere, at tingene ikke bliver gjort på den rigtige måde. Jeg ved, at hvis jeg har ansvaret for noget, kan man være sikker på, at det bliver gjort på den rigtige måde. Jeg kommer let til at fordybe mig i detaljer – som for andre kan virke som petitesser. Men det er jo netop fordi, det skal  være helt rigtigt.

 Jeg kan godt blive en anelse irriteret eller vred indeni, når andre i det mindste ikke prøver på at gøre tingene ordentligt, eller hvis andre opfører sig uansvarligt, uretfærdigt eller bryder aftaler. Min irritation forsøger jeg ikke at vise åbent. Jeg kan faktisk godt have det lidt vanskeligt med mennesker, der viser deres følelser for tydeligt – det bør man holde for sig selv.

For mig kommer arbejde som regel før fornøjelse, og jeg kan helt sikkert undertrykke mine egne behov, når det er nødvendigt for at få arbejdet gjort. Hvorfor kan andre ikke bare gøre det samme?”.

Primær motivation og fokus:

• Behov for at være og gøre ting på den rigtige måde!
• Der er grundlæggende kun én rigtig måde at gøre tingene på
• Det er fatalt at fejle
• Man skal gøre sig fortjent til sine fornøjelser

Typisk:

• Arbejdsomme, ordentlige, punktlige, er til at stole på
• Gode til strukturer, detaljer og retningslinier
• Har en høj moral – bygget på 1’erens egen model af verden
• Har en stærk indre kritikker, der på sekundet kan vejlede om, hvad der er rigtigt eller forkert
• Samtidig indre usikkerhed på hvad der er det rigtigste og mest moralske at gøre
• Har ofte svært ved at slappe rigtig af – der er så meget, der først bør ordnes
• Pligt før fornøjelse – selvfølgelig
• Har oftest en veludviklet sans for orden, systemer og bestemte måder at gøre tingene på
• Bruger ofte ord som bør / skal / nødvendigt
• Oplever ofte tingene som sorte eller hvide, enten eller
• Kan harmes eller opleve irritation, hvis andre træder ved siden af
• Forsøger ofte at kontrollere eller undertrykke vrede og andre ”forbudte” følelser

Typisk i overskud:

• Giver fornøjelse lov til kommer før pligt (til en hvis grænse)
• Oplever større fysisk og psykisk ro
• Slipper delvis kontrollen – ”bør, skal og nødvendigt” er pludselig ikke helt så styrende
• Bliver ofte mere kreative og iderige
• Ser i højere grad muligheder og i mindre grad fokus på at fejlfinde

Typisk under stort pres:

• At andre over tid ikke gør tingene på den rigtige måde eller selv at blive kritiseret kan presse 1´ere voldsomt
• Først vil de dømme andre – og sig selv – hårdt for sjuskeri og sløset adfærd
• Fortsætter presset på trods heraf, vil irritationen i dem risikere at blive så voldsom, at de kan opleve sig helt depressive og tungsindige
• De oplever, at miste selvkontrollen – de kommer i deres følelsers vold – de ubehagelige følelser kan pludselig mærkes.

Typisk i samarbejde:

• Fokus på at den stillede opgave løses
• Relationerne mellem samarbejdspartnerne er mindre vigtig
• At tilstræbe det fuldkomne – “sådan bør det være”
• Nøjagtig, præcis og detaljeret
• Sikrer at strukturer, regler, deadlines og aftaler holdes
• Planlægger og tænker tingene grundigt igennem
• Værdsætter præcise og konkrete retningslinier ”oppefra” for opgavens udførelse
• Svært ved at uddelegere – vil hellere selv, så det bliver gjort rigtigt

Typisk i konflikter:

• At sige noget til den anden på en hurtig og studs måde
• At undlade at sige noget, men lade deres kropssprog fortælle hvad de egentlig mener
• At holde deres irritation og vrede for sig selv.